15.05.2023

Endnu et rejsegilde

I torsdags den 11. maj kunne der fejres rejsegilde på byggeriet til Scantago A/S og Safe Sterilization ApS.

Bygherre havde sørget for mad og drikke i høj kvalitet, til de mange fremmødte, så det var en herlig dag hvor vejret også viste sig fra sin bedste side.

Scantago A/S og Safe Sterilization ApS glæder sig til at flytte ind i deres nye domicil til efteråret. Byggeriet bliver på i alt 1.573 m² i grundplan og 1. sal på 670 m², og vil indeholde bl.a. lagre til reservedele og forbrugsvarer, et laboratorium, et bibliotek, værksted, kontorer, mødelokaler, kantine med køkken, samt velfærdsfaciliteter for medarbejdere.

 


Scantago A/S

Vi tilbyder procesudstyr og eftersalgsservice til medicinal- og bioteknologiindustrien, sundhedssektoren og laboratorier i Danmark. Vi er ISO 9001:2015 certificeret, og vi fokuserer på at levere kvalitetsprodukter og pålidelig service inden for de områder, vi er specialiserede i.

Udover at fokusere på levering af kvalitetsprodukter og god service, står Scantago A/S for ærlig og redelig forretningsetik, beskyttelse af vores fælles ressourcer og miljø, et godt arbejdsmiljø, samtidig med at vi driver en forretning med fokus på rettidig omhu i forhold til vores kunder og leverandører. Læs mere her 

 

Safe Sterilization ApS

Safe Sterilization ApS er en mindre servicevirksomhed, som leverer service til tandlæger, speciallæger, fodterapeuter, dyrlæger og andre klinikker i sundhedssektoren. Vi tester sterilisationsprocesser i autoklaver og tørsterilisatorer for vores kunder og leverer kemiske indikatorer relateret til rengørings-/sterilisationsprocesser af udstyr. Vi er ISO 9001:2015 certificeret og sætter kvalitet og faglighed i højsædet. Vi søger at formidle den nyeste viden om myndighedskrav og anbefalinger til vores kunder, samt at sikre vores produktviden er opdateret og korrekt. Læs mere her


 

Sidder I snart på knæene af hinanden på kontoret?

 

Så er det måske på tide at få udvidet lokalerne, eller måske få bygget et helt nyt firmadomicil.

 

Som specialister i domicilbyggeri har vi erfaring fra mange større og mindre virksomheder, som gennem årene alle har haft særlige krav og forventninger til deres nye domicilbyggeri.

 

Vi har stor erfaring inden for domicilejendomme og domicilbyggerier og ved derfor også hvor vigtigt det er, at hver enkelt byggeri tilpasses unikt til virksomhedens behov.

Midtjysk Albyg bygger over hele landet.

 

Flere nyheder