Så er første halvdel af 2024 allerede gået – og hold da op, tiden går stærkt, når man har travlt! Vi kan se tilbage på seks måneder fyldt med travlhed i biksen. Vi har haft gang i byggeprojekter over hele landet, lige fra Støvring i det nordjyske til Espergærde på Sjælland og hele vejen til Nordborg på Als. Heldigvis ser det ud til, at travlheden fortsætter – og det er vi meget taknemmelige for.
Men nu vil vi sætte tempoet en lille smule ned – men kun lidt, og lade alle vores dygtige medarbejdere nyde en velfortjent sommerferie. Vi holder lukket i uge 29, men ellers bliver der holdt ferie lidt på skift, så der stadig kan holdes gang i hjulene.
Vi vil gerne ønske alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere en rigtig god sommer.
Og så håber vi at solen snart beslutter sig for at bryde igennem skyerne – så vi kan komme ud og nyde sommeren, få sand mellem tæerne, spise masser af is og måske et glas rosé eller to.