domicilbyggeri, steelXpert
03.06.2024

Nyt domicilbyggeri til SteelXperts

Endelig fik vi underskriften i hus på et nyt domicilbyggeri til SteelXperts i Holstebro. Der skal bygges på Vagn Kloses Vej i Holstebro og det bebyggede areal bliver på 3.350m2. Herudover et areal på 5400 m² med belægnings sten.

Domicilet kommer til at udgøre 2 haller, kombineret produktion og lager samt administration og frokostrum, og derudover et overdækket indgangsparti.

Hallerne opføres med stålspær og præfabrikerede facade- og tagelementer i træ. Administrationsbygning bliver opført med limtræsspær og også her bruges præfabrikerede træelementer til facade og tag.

Et meget spændende byggeprojekt som taler godt ind i snakken om at bygge mere ”grønt”, da domicilbyggeriet opfylder kravene til lavenergi, Energiklasse 2020, samt overholder lav emissionsklassen til et byggeri jf. LCA-beregninger.

Vi takker for tilliden. Vores håndværkere er så småt gået i gang med jordarbejdet i Holstebro allerede.

__________________________________________

Om SteelXperts

Vi har i mange år stået for kvalitet inden for rustfrit stålrørsarbejde/rustfri stålkonstruktioner samt smede- og stålarbejde. Vi både bygger, monterer, tester, optimerer og udvikler, så vores kunder får et højt, trygt og kvalitetsbevidst serviceniveau igennem hele etableringsprocessen – og med driften i årene derefter

Vi er eksperter i at bygge produktionsanlæg til fødevarebranchen, men også inden for bryggeri, destilleri, kemikalier, biogas, protein og brint bygger vi kvalitetsanlæg. Møder vi dele af en ordre, som ligger uden for vores arbejdsområde, finder vi den rigtige løsning til kunderne sammen med vores dygtige samarbejdspartnere.

Vi vil være med til at sikre, at vores kunder vækster ved at udvikle på deres procesindustri. Vores høje kvalitet og serviceniveau bidrager til udviklingen af kundernes forretning. Det er vi stolte af. Sammen når vi i mål.

Læs mere her

__________________________________________

Skal du bygge nyt domicil eller kontor?

Midtjysk Albyg har gennem mere end 45 år tegnet og opført utallige domicilbyggerier og kontorbygninger for virksomheder i hele Danmark. Herfra har vi opbygget en meget stor viden og erfaring som kommer vores kunder til gode, hvad enten I skal have bygget nyt domicil eller blot ønsker at udvide de nuværende lokaler.

Kontakt os lige her – eller ring på tlf. 97473600.

Flere nyheder