<

Første spadestik til ny genbrugsplads i Sunds27-06-2017 - 08:00

Det første spadestik til den nye genbrugsplads i Sunds er taget. Det skete igår den 26. juni kl. 14.00 og der var rigtig mange som lagde vejen forbi.

 

Midtjysk Albyg A/S har netop påbegyndt arbejdet med genbrugspladsen i Sunds. Det blev markeret med hotdogs, øl og vand. Det første spadestik tog vores salgskonsulent Thomas Toft sammen med formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune, Finn Stengel Petersen.

 

Pladsen er på ca. 8000 m² og vil kunne modtage affald fra mere end 30.000 besøgende årligt. Genbrugspladsen vil ifølge planen være klar til brug i starten af oktober 2017.

<