Det har været et ønske fra vores medarbejdere at få en hjertestarter her på adressen – og nu er den her.
Vi tager arbejdsmiljø og sikkerhed seriøst og ser det som en naturlig del af vores ansvar som arbejdsplads. Derfor har vi investeret i en hjertestarter, som hænger udenfor og er frit tilgængelig for alle – døgnet rundt. Se placering på billederne.
For nylig har vi også afholdt førstehjælpskursus på kontoret, hvor vi blandt andet blev instrueret i brugen af hjertestarteren. Det skaber en ekstra tryghed for os alle at vide, at vi både har hjertestarteren lige ved hånden – og at vi har lært, hvordan vi bruger den. Vi håber aldrig, vi får brug for den, men vi er klar, hvis det bliver nødvendigt.
Hjertestarteren er registreret hos Trygfonden.