Midtjysk Albyg har opført Køge Padel Center som totalentreprise. Centeret er etableret som en udvidelse af de eksisterende idrætsfaciliteter og er udviklet med fokus på både sport, ophold og fællesskab.
Bygningen rummer fire padelbaner, loungeområde, køkken, omklædningsfaciliteter samt en mezzanin med opholdsarealer og udsigt over banerne. Med et grundareal på 1.685 m² og et samlet bruttoareal på 1.826 m² er centeret indrettet til både daglig træning, turneringer og sociale aktiviteter.
Arkitekturen er tegnet af Framework Architects med udgangspunkt i områdets eksisterende bygninger. De murede facader og grønne ståldetaljer viderefører de arkitektoniske træk fra de omkringliggende haller og skaber en naturlig sammenhæng mellem nyt og eksisterende byggeri.
Et padelcenter handler naturligvis om banerne. Men det handler også om det, der sker før og efter kampen. Derfor blev centeret indrettet med faciliteter, der understøtter både aktivitet og ophold. Mezzaninen giver udsigt over hallen, loungeområdet skaber plads til samvær, og de tilhørende faciliteter bidrager til en god oplevelse for både spillere, gæster og forening.
Projektet omfatter blandt andet:
Midtjysk Albyg har haft ansvaret for både projektering og opførelse af byggeriet.
Opgaven omfattede blandt andet myndighedsprojekt, brandstrategi, statiske beregninger, jord- og funderingsarbejder samt koordinering af de mange fagområder, der indgår i et moderne idrætsbyggeri.
Ved at samle ansvaret ét sted blev der skabt et tæt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenør gennem hele processen.
“Samarbejdet med Midtjysk Albyg har været en spændende og positiv proces. Vi er blevet overraskede over, hvor mange detaljer der ligger bag et tilsyneladende simpelt halbyggeri.
Gennem hele forløbet har vi haft en god og værdifuld sparring, og vi har følt os i trygge hænder. Vi kan varmt anbefale Midtjysk Albyg som samarbejdspartner.”
Steen Fladberg
Formand, Køge Badminton & Padel
Køge Padel Center står i dag som en integreret del af det eksisterende idrætsmiljø i området og er skabt med fokus på funktion, brugervenlighed og sammenhæng med de omkringliggende faciliteter.
Mange padelcentre ligner hinanden ved første øjekast. Forskellen findes ofte i de beslutninger, der træffes tidligt i projektet.
Hos Midtjysk Albyg hjælper vi bygherrer med at afklare muligheder, udfordre løsninger og skabe de rette rammer for projektet, inden de afgørende beslutninger bliver taget.
Har I planer om at bygge nyt eller udvide eksisterende faciliteter, er I velkomne til at tage fat i os for en indledende dialog.
Ring på tlf. 9747 3600, eller send en mail til info@midtjyskalbyg.dk.
Du kan også få inspiration her og tage et kig på vores tidligere opførte byggerier.