Vi er utrolig stolte over at vi er blevet valgt som totalentreprenør til at opføre TITAN Containers’ nye kontordomicil i Lystrup.
Det hele startede med en rådgiveraftale mellem TITAN Containers og Midtjysk Albyg A/S, hvor parterne blev enige om at der skulle udarbejdes en godkendt byggetilladelse med alt hvad dette måtte indebære, inden en endelig kontrakt kunne indgås.
Nu er den endelige byggetilladelse på plads, og derfor kan vi nu påbegynde det nye kontorbyggeri i to etager med tilhørende terrasse fra 1. salen. Selve byggeriet bliver opført som et solidt betonbyggeri.
Disse faciliteter vil give TITAN Containers de optimale rammer til at servicere deres kunder og sikre den fremtidige vækst for deres virksomhed.
Byggeriet er et perfekt match for Midtjysk Albyg A/S da vi med egen tegnestue samt brandrådgiver og energirådgiver, kan bruge den fulde kapacitet som vi besidder.
Vi ser frem til at gå i gang med byggeriet der forventes færdig i Q3 -2025.
Vi siger tak for tilliden og ser frem til at levere en god byggeoplevelse i dette projekt.
________________________________________________
TITAN giver private og virksomheder mulighed for at opbevare hvad som helst – hvor som helst. På en fleksibel og sikker måde til en fornuftig pris.
Siden vi blev grundlagt i Danmark i 1987 af Layland Barker, har vi revolutioneret opbevaring globalt og har udviklet os til verdens største privatejede virksomhed inden for containere til opbevaring.
Både Layland Barker og hans tre døtre er en del af virksomheden. Læs meget mere om TITAN Containers lige her.