Andreas - tømrerlærling
08.01.2026

Mød Andreas – en af vores mega seje lærlinge

Andreas har valgt tømrerfaget, fordi han syntes, det lød spændende, og fordi han godt kan lide at være aktiv samtidig med, at han bruger hovedet. “Jeg kan godt lide, at man både får lov til at arbejde praktisk og tænke undervejs,” fortæller han.

Efter at have fået anbefalet Midtjysk Albyg under sin uddannelse, valgte Andreas at søge læreplads hos os, da han gerne ville prøve at arbejde i et stort firma. Fra første dag har han oplevet en god balance mellem ansvar og oplæring: “Fra dag 1 får man frihed under ansvar, samtidig med at svendene sørger for god oplæring.”

Opgaver og udfordringer

En opgave, som Andreas især er stolt af, var, da han var med til at sætte træspær op ved en kunde i Grindsted. “Det var en fed opgave, fordi det hele gik rigtig godt,” siger han. Den største udfordring ved tømreruddannelsen er at tage ansvar, når opgaverne virker uoverskuelige, men Andreas oplever, at han hele tiden vokser med ansvaret.

Fællesskab og fremtidsdrømme

Fællesskabet på arbejdspladsen betyder meget for Andreas. “Det er rigtig godt. Der er plads til både seriøsitet og skæg og ballade,” fortæller han. Han fremhæver også de hyggelige aftener ude på byggepladsen, hvor man hygger og snakker.

Når Andreas ikke er på arbejde, bruger han tiden på møbel- og snedkerprojekter på bestilling. Og ellers spiller han badminton og hænger ud med kammeraterne.

Andreas drømmer om enten at fortsætte som tømrer eller videreuddanne sig inden for faget. Hans råd til andre, der overvejer tømreruddannelsen, er enkelt: “Tag en chance selv, selv hvis omverdenen er uenige.”

Flere nyheder