Når de mange entusiastiske cykelryttere fra Cykelnerven til juni indtager de franske bjerge til fordel for Scleroseforeningens arbejde for alle, der er berørte af sclerose, er det med hjælp fra Midtjysk Albyg A/S. Midtjysk Albyg A/S har doneret 2 x 2.500 kroner til Laila & Carsten Risom som cykler for Cykelnerven Midt Vestjylland. Vi er stolte af at kunne støtte sådan et godt formål, og to mega seje ildsjæle.
Møde de to seje cykelryttere lige her: Laila Risom & Carsten Risom
Hos os er fællesskab og ansvar en vigtig del af vores DNA. Hvert år bliver vi kontaktet af flere organisationer, der alle arbejder dedikeret for at gøre en forskel for dem, der har brug for det. Det er inspirerende – og også en påmindelse om, at vi ikke kan støtte alle, selv om vi gerne ville. Derfor vælger vi med omtanke, så vores bidrag virkelig kan skabe værdi dér, hvor det mærkes mest.
Scleroseforeningens velgørenhedscykelløb Cykelnerven indtager til næste juni de franske bjergtinder. Cykelnerven består af 12 hold fra hele landet.
Deltagerne kører hvert år en række nøje udvalgte bjerge af årets hårdeste Tour de Frances-etaper, og Cykelnerven næste år bliver ingen undtagelse.
Når Cykelnerven ruller afsted til juni, kører blandt andre følgende ambassadører ruten sammen med resten af deltagerne:
Tidligere roere fra Guldfireren, Eskild Ebbesen & Niels Laulund, TV 2-profilerne, Dennis Ritter, Claus Elming, Peter Tanev, fodbold-duoen, Martin Jørgensen og Thomas Helveg, tidligere skicrossløber, Sophie Fjellvang-Sølling, tidligere håndboldspiller og landsholdstræner, Klavs Bruun Jørgensen, samt tidligere verdensmester i triatlon, Camilla Pedersen.
Cykelnerven indtager de franske bjerge til fordel for forskning i sclerose, og deltagerne dækker selv alle omkostninger. Hver eneste deltager samler inden afrejse mindst 15.000 kr. ind til forskning i sclerose – og derfor er alle ryttere med til at gøre en stor forskel.
Dét er Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, naturligvis dybt taknemmelig for på foreningens vegne, men i den grad også ift. alle, der hver dag kæmper en kamp med sclerose tæt inde på livet:
– Vi cykler for en verden uden sclerose og er dybt taknemmelige for, at alle vores topmotiverede cykelryttere lægger så mange kræfter og energi i at hjælpe vores sag. De penge, som rytterne og sponsorerne er med til at samle ind for Scleroseforeningen, finansierer mere end halvdelen af al uafhængig dansk scleroseforskning. Midlerne er afgørende for, at vi i det hele taget har et dansk scleroseforskningsmiljø, og derfor gør hver eneste deltager på Cykelnerven en kæmpe forskel for vores arbejde, fortæller direktøren.
Læs mere om Cykelnerven på hjemmesiden eller på Facebook: www.cykelnerven.dk / https://www.facebook.com/cykelnerven
Læs mere om Scleroseforeningen på www.scleroseforeningen.dk.
Se filmen her: