Foredrag med Rune Strøm
02.03.2026

“Kan du mærke din røv, Else?”

“Har du set elefanten fra begge sider?”

Hos Midtjysk Albyg tror vi på, at stærkt samarbejde starter med god kommunikation.

Derfor havde vi fornøjelsen af en inspirerende og energifyldt formiddag med Rune Strøm, hvor humor og faglighed gik hånd i hånd. Med finurlige eksempler og genkendelige hverdagssituationer satte han spot på, hvordan vi kommunikerer – især når det bliver udfordrende.

Bag de skæve spørgsmål og grinene gemte der sig stærke pointer om dialog, relationer og konflikthåndtering. Vi blev mindet om værdien af at være nysgerrige på hinandens perspektiver, tage en ekstra vejrtrækning før vi svarer – og måske lige lade den hurtige reaktion ligge et øjeblik.

Det var en formiddag med både latter, refleksion og konkrete værktøjer, som vi tager med os videre i hverdagen hos Midtjysk Albyg – både på byggepladsen, på kontoret og i samarbejdet med hinanden.

Tak til alle, der var med til at gøre det til en både lærerig og virkelig god fredag.

Flere nyheder