< Tilbage

Første spadestik i solskin hos Dacapo Stainless A/S20-03-2019 - 15:08

Vejret viste sig fra sin bedste side da første spadestik blev taget hos Dacapo Stainless A/S i Silkeborg.

Det ”hårde arbejde” med at sætte spaden i jorden klarede Kristian Sylvest fra Dacapo Stainless med hjælp fra Frants Sørensen, Midtjysk Albyg.

 

René Bertelsen fra Midtjysk Albyg og Kim Ole Larsen og Michael Mortensen fra Dacapo Stainless ser til at arbejdet bliver gjort ordentligt. De to travle hunde Rasmus og Mikki har nok at se til, og kan helt sikkert hjælpe Midtjysk Albyg med jordarbejdet.

 

Midtjysk Albyg A/S skal bygge en ny lagerbygning til Dacapo Stainless A/S på i alt 4.780 m². Bygningen opføres med de spændende og anderledes farvede paneler, så det matcher den eksisterende bygning, som ses i baggrunden på billederne.

 

”Et meget spændende projekt, som vi glæder os til at bygge”, siger direktør for Midtjysk Albyg A/S, Frants Sørensen.

 

Dacapo Stainless A/S er en grossistvirksomhed grundlagt i 2003, med fokus på salg af rustfrit stål til det europæiske marked.  Dacapo Stainless A/S beskæftiger mere end 111 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland, og med mere end 11.000 forskellige varenumre på lager er produktprogrammet et af de mest omfattende i Europa, og sælger til kunder i mere end 45 forskellige lande.

 


 

< Tilbage